Inhouse Graphic (IHG)

Projekt: Inhouse Graphic er en Skolepraktik til mediegrafikeruddannelse på AARHUS TECH.

Produkt: Logo, design manual og hjemmeside

Formålet med projekt er at synliggøre skolepraktikken overfor virksomheder, der er interesseret i at ansætte en elev samt tiltrække nye betalende kunder til skolepraktikken. Ydermere skaber projektet marketingsopgaver til eleverne og samtidig fremme samarbejde dynamikken i skolepraktikken.

Projektet har genereret nye eksterne kunder og øget graden af virksomhedskontakt.

Showreel video fra 2018 med det gamle logo, viser et udpluk af projekter, som jeg har stået i spidsen for som faglig leder.

Udvikling af visuel identitet

I 2019 udviklede IHG en ny visuel identitet med et nyt logo design og en ny hjemmeside. Der blev også lavet en designmanual for at sikre den røde tråd i IHG.

Strategiske overvejelser

Inhouse graphic havde brug for en virksomhedsprofil, som var mere gennemført og fremstå mere professionelt end den eksisterende for at tiltrække nye kunder og virksomheder, der gerne vil ansætte en mediegrafikerelev. IHG definerede derfor dens mission, vision og værdigrundlag inden igangsættelsen af logo designet:

Arbejdsprocessen:

  1. Logo Design
  2. Design manual
  3. Hjemmeside
  4. Arbejde med touchpoints og synlighed på social medier

#1 Logo Design

#2 Designmanual

For at sikre den røde tråd i IHG, blev der også udviklet en designmanual. Designe manualen skal sikre den røde tråd i IHG’s grafiske materialer. 

#3 Hjemmeside i WordPress/Elementor

Link til hjemmesiden: www.inhousegraphic.dk. (Ikke længere ansvarlig for hjemmesiden siden april 2021).

#4 Synlighed på social medier

For at skabe synlighed og gode omdømme i IHG blev der oprettet Instagram, LinkedIn og Facebook til skolepraktikken.

Instagram skal have den funktion at vise elevernes aktiviteter, både socialt og arbejdsmæssigt, i hverdagene. Den bruges også til at introducere den enkelte elev IHG.

LinkedIn skal benyttes til at reklamere elevernes profil over for virksomheder.

Facebook benyttes til at fange private kunder igennem skolekammerater, venner, familier, kollegaer osv.

På Facebook bliver der også postet aktiviteter i IHG samt events på skolen, som er relevante for mediegrafikeruddannelsen.

Hvordan er Phillip som medarbejder?

Jeg har i ca. 2 år haft fornøjelsen af at være leder fog Phillip Nguyen, hvor han var ansat som instruktør for Inhouse Graphic. Phillip er en yderst kompetent, professionel og engageret medarbejder, der samtidig rummer medmenneskelighed, humor og indfølingsevne for elever/ansatte. Han har været god til at organisere samarbejdet med mange forskellige virksomheder, og sætte elever og ansatte i spil, så de får mest muligt udbytte af at være ansat i Inhouse Graphic, og er i den sammenhæng mester i af at "holde mange bolde i luften".

Jeg kan med rette sige, at han har sat standarden for hvordan en SKP-virksomhed kan/skal fungere. Phillip er altid velforberedt, og positiv når han er på arbejde. Hans positive væsen og lattermildhed smitter af på andre, og giver altid energi til omgivelserne. Jeg kan kun give Phillip mine bedste anbefalinger til enhver fremtidig arbejdsgiver.
blank_foto
Palle Herskind
Uddannelsesleder på AARHUS TECH
Jeg har i været leder for Phillip Nguyen, da han var ansat som instruktør for Inhouse Graphic. Phillip er kompetent, professionel og engageret medarbejder, som har været god til at organisere arbejdet med elever, virksomheder og andre ansatte.

Phillip var meget struktureret og innovativ i sin tilgang til arbejdet som skolepraktikinstruktør, hvor han formåede udfordre og forny rammer for organisering og administration. Kun de bedste anbefalinger herfra!
blank_foto
Rasmus Nygaard
Forhenværende uddannelsesleder på AARHUS TECH